Brugerindflydelse
På Birkebakken er der en forældreforening som alle automatisk bliver medlem af, når deres barn flytter ind. Forældreforeningen har en bestyrelse, hvor forstander og en medarbejderrepræsentant også sidder. Der holdes bestyrelsesmøde 4 gange årligt. Bestyrelsen bliver orienteret om økonomi og om livet i øvrigt omkring børnene/de unge. Bestyrelsen inddrages også ved særlige problemstillinger i det pædagogiske arbejde og forældresamarbejdet i øvrigt. Bestyrelsens funktion er rådgivende.
Forældreforeningsbestyrelsen inviterer nye forældre til en uformel aften, hvor nye og gamle forældre kan tale om det at være forældre på Birkebakken. I et samarbejde mellem forældreforningsbestyrelsen og Birkebakken inviteres forældre til temaaftener.
Forældreforeningen inviterer til 2 årlige familiedage. Derudover inviterer afdelingerne ca. 1 gang årligt til hyggeaftener på afdelingerne.