Hvem er vi?
Birkebakken
Birkebakken er en institution under Børn og Unge i Aarhus Kommune. For børn, unge og voksne med betydelig og varigt nedsat funktionsevne jf. serviceloven paragraf 67, 83 og 85.
Til institutionen hører endvidere to eksterne bofællesskaber for voksne jf. serviceloven paragraf 83-85.
Birkebakken er en selvejende institution tilknyttet foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem. Der er indgået driftsoverenskomst med Aarhus Kommune.
Institutionen er normeret til 24 pladser. I bofællesskabene bor i alt 16 voksne.
Birkebakken er beliggende på Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand, tlf. 8625 2622.
Bygningen er på ca. 2000 m² med tilhørende legeplads og en stor park.
Huset er indrettet således at der er 3 afdelinger, Afdeling Stuen, 1.sal og Ungdomsafdelingen.
I stueetagen findes endvidere køkken, spisestue samt kontorer. I kælderen findes en gymnastiksal, en svømmesal, vaskeri, systue og pedelværksted.
Birkebakkens personale består af pædagogisk personale, døgninstitutionsmedhjælpere, specialpraktikanter, fysioterapeuter, kontorassistenter, køkkenpersonale, rengøringspersonale samt pedel.
Målgruppe
Aldersgruppe: 0-18 år. Børnene og de unge har alle en betydelig og varigt nedsat psykisk/fysisk funktionsevne.
Visitation
Henvendelse vedrørende visitation sker gennem egen sagsbehandler hjemkommunen.
Udslusning
Ved fraflytning er der først gensidige besøg. Dernæst aftales det individuelt hvad der skal anvendes af timer i forbindelse med flytningen. Nogle gange to dages arbejde, svarende til 16 timer. Det aftales med det enkelte bosted.