Bofællesskabet Birkedalen
Afdelingsleder Ninna Nørgaard Gewitz
Telefon 87 13 33 27 Mail: nge@aarhus.dk
I bofællesskabet Birkedalen bor 12 personer med nedsat psykisk funktionsevne – heraf 6 personer med Down syndrom. Beboernes leve alder er 26 – 51 år, mens deres udviklingsalder svarer til 1-6 år.
Daglige gøremål
Nogle af beboerne evner i begrænset omfang at deltage i daglige gøremål som madlavning, borddækning, lægge vasketøj sammen og lign.
Computer
Computeren har en central plads som kommunikations redskab. Personalet benytter SMS (skriv med symboler) og billedmateriale til at fremme beboernes kontakt mellem arbejde og bosted.
Nogle af beboerne evner at benytte pc’en selvstændigt til spil, film, musik og lign.
Ferieture
Beboerne deltager gerne i ferieture i mindre grupper, afstemt efter interesser, venskaber og funktionsniveau.
Traditioner fylder meget i beboernes liv, hvorfor deltagelse i festival og ø-lejr, for de flestes vedkommende, er vigtige fix punkter i årets gang.
Endvidere er der diverse fritidsaktiviteter – nogle her på matriklen, andre i extern fritidsundervisnings regi, specielt tilrettelagt for udviklingshæmmede. Aktiviteterne kan være maling, musik, ridning, svømning, højskole ophold og lign.